Teori

Forskning i børns sprogtilegnelse viser, at en tidlig indsats er afgørende for, hvordan barnets sprog udvikler sig, og at man med en tidlig indsats kan komme mange eventuelle problemer i forkøbet.

Der bliver lagt fokus på sprog i de pædagogiske læreplaner:

Dagtilbudslovens § 8

”Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning.”

Dialogisk læsning

De vigtige principper i dialogisk læsning er, at teksten læses flere gange, og at børnene inddrages aktivt i oplæsningen via genfortælling og samtale om deres oplevelser af bogens indhold og sprog. Sideløbende inddrages bøgernes indhold efterfølgende i børnenes leg og aktiviteter.

Forforståelse og efterbehandling

Det er vigtigt, at man i det pædagogiske arbejde tænker ’forforståelse’ og ’efterbehandling’ ind. Børn, der har udfordringer med at tilegne sig sprog, kan profitere sprogligt af den gentagelse, der ligger i at tale om en aktivitet før, under og efter, den foregår.

Fokus på ordforråd

Ordforrådet er en forudsætning for at kunne udtrykke sig og for at kunne forstå de ting, der foregår. Det er vigtigt at sætte ord på alle de ting og handlinger, der omgiver barnet, fordi man på den måde kan give barnet en værdifuld viden om sproget.

Sproget skal bruges

 Som pædagog har man ikke kun til opgave at ’fylde sprog på’; barnet skal også have mulighed for selv at bruge sproget aktivt for at kunne kommunikere med andre børn og voksne. Det er meget vigtigt at være opmærksom på at gøre plads til svar i en samtale, dvs. vi skal sørge for pauser.

Sprogstimulering i dagligdagen

Børn med sproglige udfordringer har brug for sproglig opmærksomhed fra alle de voksne, der omgiver barnet. Det er muligt at sprogstimulere i stort set alle daglige situationer, f.eks. i spisesituationer, på legepladsen, på gåture osv. Dette kan evt. gøres via følgende 10 understøttende sprogstrategier:

• Følg barnets interesse
• Brug åbnende spørgsmål
• Vent på barnets svar
• Fortolk og udvid hvad barnet siger
• Hjælp barnet med at sætte ord på
• Forklar ord barnet ikke kender i forvejen
• Relater til noget barnet kender
• Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen
• Ret ikke barnets fejl direkte
• Leg med sproget, når det er muligt

Forskning har vist, at disse sprogstrategier har en dokumenteret effekt i forhold til børns sprogtilegnelse (www.sprogpakken.dk). Alle i dagtilbuddet bør således have i baghovedet, at der skal sættes sprog på alt i den daglige praksis.

Hvordan bruger børn sproget?

Bente Eriksen Hagtvet, Professor i specialpædagogik, er af den overbevisning, at talesproget udvikles af sig selv og, at skriftsproget skal læres.  Bente Hagtvet mener desuden, at talesproget udvikler sig uden den store bevidste stimulering fra miljøets. Hver enkelte barn udvikler forskellige sproglige færdigheder, det hænger oftest sammen med de erfaringer barnet gør i hverdagen. Barnet kan få en stor mængde sprogstimulering hvis de er i et sprogrigt miljø. Det vil sige hverdags begivenheder omkring barnet og måden, man taler sammen på. Børn der kommer fra miljøer, hvor der bliver talt meget, lærer flere ord end de børn der kommer fra et miljø, hvor der kun tales i begrænsede mængder. De voksnes samtaler under aftensmaden kan have en betydning for barnets ordforråd. Det der kan påvirke barnets sprog kan bl.a. være sproget i familien, leg, samvær, fortælling, tv, samtaler, identitet og selvværd, at lære, at få viden, at gøre selvstændige ting, afspejling af familie og pædagogisk personale. For at barnet kan udvikle sproget kan man bl.a. stimulere barnets sanser, kropsfornemmelse, motorik og nysgerrighed.

Hallidays mener at det pædagogiske personale som arbejder med børn mellem 0-2 år skal være meget opmærksomme flere måneder før barnet begynder at udtale sit første forståelige ord, der vil nemlig ske en ændring i barnets kognitive udvikling som har stor betydning for barnets efterfølgende sprogudvikling.

Hagtvet henviser til Vygotskys teori om, at pædagogens opgave er at vejlede barnet mod et mål (defineret af barnets potentielle udviklingsniveau) ved at gennemføre projekter i samarbejde med barnet. I disse projekter bør dialog, handling og højttænkning/refleksion være de centrale ”stimuleringsstrategier” og pædagogen skal retlede og støtte barnets udvikling mod selvstændig problemløsning ved gradvist at overlade det mere og mere til barnet.

Vygotskys teori” zonen for nærmest udvikling” kan fx anvendes, når pædagoger skal kortlægge et barns udviklingspotentiale. Det vil sige, at barnet først skal udføre en opgave i samarbejde med pædagogen. Derefter skal opgaven gentages, med mindre og mindre støtte fra pædagogen. Resultatet skulle gerne ende ud i, større bidrag fra barnet. Hvis dette sker, er barnet på vej til næste udviklingszone.      
       I det daglige arbejde med sprogstimulering, er det vigtigt at kende til det enkelte barns udviklingsniveau. For at få barnet videre til det aktuelle udviklingsniveau, er pædagogens rolle, at vejlede og støtte barnets udvikling, mod selvstændig problemløsning ved gradvist, at overlade mere og mere af problemløsningen til barnet. I det daglige arbejde med sprogstimulering, skal man kende til barnets faktiske udviklingsniveau. På denne måde kan man bygge videre på barnets resourser, i sted for at se på deres mangler. Det er vigtigt, at pædagogen som arbejder med zonen for nærmeste udvikling tager udgangspunkt i barnet. Man skal være opmærksom på barnets ressourcer, i stedet for deres mangler. Man skal være bevidst om barnets udviklingsniveau. Derfor er det vigtigt, at observere det enkelte barn for, at få en forståelse af hvor barnet er. pædagogen skal støtte op om de initiativer barnet tager. Det pædagogiske personale i institutionen skal reflektere og evaluere de enkelte aktiviteter.

Derudover mener Vygotsky, at børn behersker symbolets udtryk allerede i en tidlig alder. Derimod forstår de ikke indholdet af symbolet. De kan anvende ordene i en samtale dog uden at være bevidste om ordenes rigtige betydning. Vygotsky mener, at børnenes opfattelse af symbolsproget først kommer rigtigt til udtryk i puberteten. Børn går fra at have et udifferentieret sprogbrug til at have et mere differentieret sprogbrug. De bliver mere specifikke og kan bruge symbolsproget til at kunne forklare sig mere præcist. Børn går fra at kunne sige i en tidlig alder, at en blomst er en blomst til i en senere alder at kunne skelne mellem en rose og en tulipan.